Historier

HISTORIER

 

Om grøn omstilling, velfærd og EU-politik

På sommerferie med offentlig transport

Min familie og jeg gik denne sommer all ind på at rejse mere grønt. Så vi tog toget først til Svendborg derefter med busser og færger til Puttgarden og sidst med tog til Berlin.

 

Det startede, som det jo gør med et sammenbrud i et IC3-tog, så vi missede lokalbanen fra Odense til Svendborg. Det gav os tid til frokost i Odense.

Svendborg er en fantastisk by med havnen, masser af lokalt engagement, minigolf, ø-hop og så denne sommer. Vi lejede cykler og lejede os ind i et fint familiehus med en sød kat.

 

Vi tog med bus, færge, bus og færge for at kommet til Puttgarden, som består af et villakvarter, lækker strand, bordershop, marker og en umiskendelig lugt af gylle, så Puttgarden blev hurtigt omdøbt til Prutgarden. Vi lejede cykler og cyklede til byen Burg. Fantastisk lille turistmagnet. Ikke langt udenfor byen ligger en fantastisk minigolfbane. Banen tager dog lang tid, og i denne sommers varme var det endnu hårdere at være en dårlig taber.

 

IC3 toget kom til tiden fra færgen, da vi skulle videre til Hamborg. Det kom, som dieseltog jo gør, med sort røg væltende ud af skorstene. Desværre blev det tyve minutter forsinket, for overgangen fra dansk til tysk system gik ikke planmæssigt.

Heldigvis sad vi i den gode vogn, hvor både toilettet og klimaanlægget virkede nogenlunde. Andre passagerer var knap så heldige.

 

I Hamborg skiftede vi til tysk ordentlighed. ICE-tog kører ikke bare hurtigt og med el; de har madvogn, god kaffe og tyske øl. Og så fungerer internettet, klimaanlægget og toiletterne.

 

Berlin er skøn og denne sommer utrolig varm. Togturen hjem gik fint indtil Hamborg, da vi jo igen skulle med IC3-tog, hvor klimaanlægget igen ikke kunne klare de høje temperaturer, og vi blev kogt levende sammen med de andre turister. Vi var hjemme i København med kun en halv times forsinkelse.

 

Selvom det indimellem var anstrengende at tage tog, bus og færge rundt på ferie, så er vi nu i gang med at planlægge næste sommerferie - med tog til Italien.

EUROPA - SOLIDARITET OG GRØN OMSTILLING

 

Jeg stiller op til EP-valget, fordi jeg ønsker at være med til at fremme den grønne og solidariske sag i et forpligtende europæisk samarbejde.

 

SF og Den grønne gruppe i Europa-Parlamentet har rykket på en lang række områder. Margrete Auken har fået sat plastikforurening på dagsordenen. Den tyske bilindustri blev afsløret i fuskeri. Vores datasikkerhed er forstærket. GMO og glyfosat har fået kamp til stregen. Og der er indført naturbeskyttelseslove for at redde bier og insekter. At vores egen regering nok ikke vil overholde lovgivningen, viser med al tydelighed, hvor stort behovet er for et stærkt EU med flere venstreorienterede kræfter.

 

For mig er EU ensbetydende med fred, frihed, fællesskab, mangfoldighed og rettigheder; subsidier, tekniske handelshindringer og svære kompromisser. Alt sammen resultater af politiske kampe og et samarbejde mellem 28 lande med forskellige økonomiske og kulturelle traditioner.

 

Vi har et kæmpe ansvar som progressive grønne for at støtte op om den folkelige mobilisering. For at skabe håb om bedre løsninger i den fælles kamp mod ulighed og for vores klode. Vi skal bekæmpe populisme og nationalkonservatisme, der skaber splid og utryghed. Lad os bruge de fælles institutioner, der er bygget op og bruge dem konstruktivt til at skabe grøn og solidarisk politik.

 

Vi skal kæmpe for et stærkt fællesskab, der sikrer menneskerettigheder, miljø- og naturbeskyttelse. Vi skal holde de nationale politikere og de fælles institutioner ansvarlige for de kommende generationers fremtid.

 

Støt mig i kampen for det fælleseuropæiske grønne projekt. For et bæredygtigt, socialt og ansvarligt Europa, der ikke lukker sig om sig selv. Hjælp mig med at gøre en forskel for vores fælles fremtid, så vores børn og deres børn har en klode at leve på, hvor havet er fuldt af dyr og planter og ikke plastik; hvor klimaforandringer ikke tvinger folk på flugt, og hvor vi sikrer et socialt bæredygtigt Europa, som kan rykke hele verden mod mere lighed, sikkerhed og et klima i balance.

OM VELFÆRD OG LIGHED

 

Det danske velfærdssamfund roses vidt og bredt. Desværre er sikkerhedsnettet efter alt for mange års borgerlige regeringer blevet meget hullet. De allersvageste udsættes for overgreb i et umenneskeligt beskæftigelsessystem, og der er skåret kraftigt ned i hele den offentlige sektor.

 

Målet for alle statsministre lyder umiddelbart til at være det samme: tryghed og velfærd. Der er dog stor meget stor forskel på, hvordan velfærd og tryghed forstås. Der er også stor forskel på, hvem ”vi” danskere er, og hvor meget fokus der er på fællesskabet og de svage i samfundet.

 

Selvom også Lars Løkke i sin retorik taler varmt om velfærdssamfundet, taler han om et velstandssamfund. Regeringspartiet Liberal Alliance fremturer med, at sikkerhedsnettet i den universelle velfærdsstat skulle skabe sociale tabere og unges usikkerhed og psykiske sårbarhed. Mon det ikke netop er konkurrencesamfundet, individualisering, reklamernes magt, angsten for at fejle og dermed ende i social deroute pga. manglende socialt sikkerhedsnet, der skaber pressede medborgere.

 

Socialpolitik er blevet erstattet af et beskæftigelsessystem, hvor de svage forventes at ville snyde, og det liberaløkonomiske rationelle menneskesyn er blevet altdominerende.

Vores velfærdssystem er forandret. De velstillede har nok fået mere tryghed og velstand, men de dårligst stillede oplever stor mistillid, kontrol og straf.

 

Vi har brug for at tænke os grundigt om. Vil vi et velfærdssamfund og en arbejdsmarkedsmodel, hvor vi sikrer hinanden solidarisk, og hvor sygdom, ledighed og sociale problemer ikke er lig med social deroute.

 

Velfærd er noget, vi har sammen. Et stærkt samfund er et fællesskab. Ikke alle mod alle - men alle for alle.

 

Som Carl Scharnberg skrev i 1979: Den, der er tilhænger af (markeds)kræfternes frie spil, regner med at andre skal tabe spillet.

 

Derfor kæmper jeg og SF for, at Danmark igen skal blive et stærkt velfærdssamfund, hvor VI er større end jeg, og VI tager hånd om hinanden.

 

 

© Rikke Lauritsen, SF